Ulvedybet

… nedenfor Bjerget ligger Ulfdybet, tilhørende Oxholm paa Øeland, hvor Sild, Ørred, Heldt, Aal og andre slags Fisk haves, og intet andet Land skal her være mere fiskerigt end dette, naar Gud velsigner.

(Vendsysselske Årbøger 1917. Tilstande i Vendsyssel ved år 1735 af Gjølpræsten Anders Pedersen Thorning, der var præst på Gjøl 1715-1748).

Ulvedybet er resterne af den fjordarm, der oprindelig strakte sig nord om Gjøl, men som i forbindelse med dæmningsanlægget blev et afsnøret ferskvandsområde på ca. 700 tønder land. Store tagrørsbevoksninger og enge omgiver søen, hvor den største dybde er ca. 1,5 m ved normal vandstand. Men vandstanden i Ulvedybet varierer året igennem.

Landbrugsarealerne omkring Ulvedybet bortleder drænvand, som tilføres Ulvedybet fra Fannegrøft i nordøst eller via pumpestationen nord for Ulvedybet. Slusen til Limfjorden er en envejssluse, dvs. når vandstanden i Limfjorden er lavere end i Ulvedybet, åbner sluseportene, vandet strømmer ud i fjorden, og portene lukker, når vandstanden er modsatrettet.

Fuglene

Ulvedybet og Gjøl Bredning (fjorden over for Ulvedybet) supplerer hinanden som vigtige fuglebeskyttelsesområder for vandfugle. Ulvedybet er kendt for at være en betydningsfuld raste- og yngleplads.

Af ynglende fugle, som ofte kan ses, kan nævnes klyde og grågås, arter som begge har haft ynglesucces de seneste år. Ulvedybet rummer endvidere en god bestand af vibe, rødben, skægmejse, rørspurv, siv- og rørsanger og er også en god lokalitet for rørhøg.

Om efteråret raster vandfugle i stort antal i Ulvedybet. De mest talrige arter af vandfugle er gråand, krikand, pibeand, fiskehejre og grågås.

roedben

Vildtreservat

I 1930 blev Ulvedybet udpeget som vildtreservat. Reservatet omfatter 812 ha, hvoraf de 217 er offentligt ejede landarealer. De omkringliggende landbrugsarealer er alle privatejede.

Danmark er et vigtigt knudepunkt på trækvejene for millioner af svaner, gæs, ænder og vandefugle. For at yde vandfuglene beskyttelse imod jagt og anden forstyrrelse under deres ophold i Danmark er der etableret et netværk af natur- og vildtreservater. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde. En række reservater sikrer herudover fugle og sæler fred i yngletiden. Reservaterne spænder fra store internationalt vigtige vådområder som for eksempel Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Det sydfynske Øhav til små reservater med lokal betydning. Reservaterne giver mulighed for at flere fugle opholder sig i danske kystnære områder og i længere tid. Samtidig kan både jægere og andre naturinteresserede glæde sig over mulighederne for gode oplevelser i den danske natur.

Sagnet om Ulvedybet

Folkemindesamleren, Evald Tang Kristensen, skrev følgende:
”I gamle dage var der så mange ulve i Vendsyssel. Folkene fik da en heks til at fordrive dem.

Hun fløj på sit kosteskaft på kryds og tværs over Vendsyssel og blæste på fløjte. Da hun havde samlet alle ulvene, fløj hun ud over fjorden, hvor alle ulvene druknede i Ulvedybet. Men i Vildmosen lå en hunulv, som havde spæde unger. Den ville ikke følge med, men blev hos ungerne, og snart var der atter mange ulve i Vendsyssel.”

I en lidt anden udgave fortælles sagnet således:
”En heks lovede at udrydde sognets mange ulve. Hun tog sin fløjte og spillede.

Alle ulve fulgte efter hende helt til fjordens kyst. Der red kvinden og fløj op i luften. Alle bæster, den ene efter den anden, hoppede efter hende, men faldt i vandet og druknede.
Fra den dag hedder stedet Ulvedybet.

Imidlertid havde en ulvemor, der ammede sine unger i Ulveskoven ved Birkelse, ikke fulgt heksen. Derfor var der endnu en tid mange ulve på egnen.”

Det fortælles, at den sidste ulv er skudt i Gjøls omegn ca. 1868.

ulvedybet_2

“Gjøl en Limfjordsø”

I ovennævnte bog fortæller ældre Gjølboere om Ulvedybet:

”Man hører ikke længere frøerne kvække i de sene sommeraftener, og hvor er hugormene, som solede sig på Markens skrænter, ikke langt fra Skovhusene? De holdt altid til et sted, hvor der var mange firben. Hugormene er nok forsvundet, fordi de ikke længere finder frøer, firben, snegle, unge fugle og andet bytte, som de kan leve af. De var ellers meget nyttige, for de spiste musene.

Dengang, det var tilladt at sejle i Ulvedybet, hørte fiskerne, der kastede vod om natten, en mærkelig lyd, ligesom nogen, der blæste i en tom flaske. Det var en troldfugl – en brun hejre, en rørdrum. Den gemte sig i sivene og viste sig aldrig. Mon den lever endnu i reservatet? I ”Mosen” ved Nørredige var der mange fugle, bl.a. ”horsegummen”, dobbeltbekkasinen.”